Østerhavnen

Østerhavnen ligger så godt som i byens centrum og indgår derfor som en synlig del af byen.

I Østerhavnen er der ca. 80 bådpladser, som anvendes af gæstesejlere, der ønsker en kaj- eller broplads helt tæt ved byens centrum. Der er også restaurant og Grillbar på kajen.

Vand og elstik findes på kajerne. I tilfælde af forbrug over 800 W kontaktes havnens personale.

I automaten på Østerhavnen, ved den offentlige toiletbygning bag Lauses grill, betales havnepenge. Her kan også købes kort til bad, toilet og vaskeri.

Ved Kongens Skibsbro lægger Kongeskibet og andre større skibe til, når de gæster byen.