Konger befæstede Nyborg som en del af det danske riges mægtigste by. Nøjagtig som du, kom Konger og Dronninger sejlende til Nyborg. Over byen og Storebælt knejsede kongeslottets store vagttårn – formentlig over 30 meter højt. Sejlende brugte det til at navigere efter. Havnen blev anlagt i bunden af fjorden, tæt på handelsbyens centrum, i gåafstand til både kongeslot og kirke. Når du sejler ind igennem Nyborg Fjord ligger Nyborg Marina stadig i hjertet af centrum. Du har to minutter til byens hyggelige handelsgader og voldanlæg, hvor du kan opleve alt fra ridderturneringer, markeder til Danmarks ældste friluftsteater og meget mere.

Marinaen danner fortsat rammen om et rigt maritimt liv. Der er foreninger, hvor alle med lyst til havet kan dyrke deres interesse. Som gæst i Nyborg Marina, kan du også få en snak med de mange lokale, hvad enten du er til årer, sejl eller motor. Havnen har også stadig aktive erhvervsfiskere, så læg gerne vejen forbi, når kutterne kommer ind. Så kan du købe frisk fisk direkte fra havet.

Hop på din cykel eller lej den i Marinaen, så kan du opleve det smukke østfynske landskab. Her er herregårde, vandmøller og hyggelige vejboder med årstiden frugt og grønt. Du kan også vælge at køre forbi en af de små lokale producenter i Kongens Fadebur og få en ekstraordinær fødevareoplevelse. Alt sammen med inspiration i middelalderens fødevarer. Har du golfsættet med, ligger en af Danmarks smukkeste golfbaner kun 10 minutter væk direkte ud til Nyborg Fjord.

Skal du lidt længere væk – eller venter du gæster – er toget en oplagt mulighed. Stationen har halvtimesdrift til både København og Jylland, og åbner op for nye muligheder på din sejlerferie til Nyborg.

Havnekontoret er parat til give dig en hjælpende hånd, og vi håber du vil nyde dit ophold i Nyborg.

Velkommen til Nyborg Marina.