April 2017 - nr. 2

Annette Ingemann Thomsen stopper som havnefoged ved Nyborg Marina.

Havnefoged Annette Ingemann Thomsen og Nyborg Kommune har indgået aftale om, at Annette stopper som havnefoged ved Nyborg Marina.

Annette fratræder på grund af længere tids sygdom.

Vi har været utroligt glade for Annettes arbejdsindsats for Nyborg Marina lige siden hun tiltrådte 1. oktober 2014. Hun har formået, at skabe orden og gode vilkår for såvel havnens brugere som havnens personale.

Hun har desuden været en meget synlig havnefoged, som er gået 100% ind for service til havnens brugere og gæster.

Det er ikke mindst Annettes fortjeneste, at Danske Tursejlere kårede Nyborg Marina til Årets Havn 2016. Dette skete på trods af, at marinaen har været byggeplads for det nye serviceareal ved Griffensund m.m.

I den forløbne periode er der sket utroligt meget på marinaen. Helhedsplanen for Nyborg Marina til ca. 100 mio. kr. er i færd med at blive realiseret og i den forbindelse har ikke mindst Annette været ”stødpuden” mellem havnens brugere og aktørerne, som gennemfører havneprojekterne.

Det er med stor beklagelse, at vi må sige farvel til Annette, som har været Nyborg Marina en god ambassadør og leder, og vi ønsker Annette al mulig held og lykke med fremtiden.

Indtil der bliver ansat en ny havnefoged, vil drifts- og havnechef Jens Kimer-Jørgensen kunne træffes på havnekontoret.

Årsmærker 2017

Årsmærker for 2017 kan fra onsdag 26. april 2017 afhentes på havnekontoret i tidsrummet 8-12 frem til 11. maj 2017. Havnelejen skal være betalt inden årsmærket udleveres. Årsmærket sættet på båden, så det er synligt fra broen.

Vi ønsker jer alle en god sejlersommer.

Venlig hilsen
Jens Kimer-Jørgensen, mobil: 5159 9150, e-mail: jeki@nyborg.dk

Sidst opdateret 21. april 2017