Der er gode toilet- og badefaciliteter - kort til toilet og bad trækkes i automater opstillet ved Havnekontoret og på Vesterhavnen ved den offentlige toiletbygning.

Der er nu adgang til offentlige toiletter fire steder i Nyborg Marina. På Vesterhavnen ved Lauses Grill, på Fiskerivej ved Marineforeningen, ved Havnepromenaden 4 og ved Griffensund tæt på legepladsen.

Vand og elstik findes på broerne. I tilfælde af forbrug over 800 W kontaktes havnens personale.

Havnepenge betales i de opstillede automater.

Marinaen summer af aktiviteter og livskvalitet. Såvel turister som byens borgere lægger ofte vejen forbi og nyder havnens særlige atmosfære. Der er en grillbar og spændende maritime butikker. Byens centrum med handelsgader, apotek, butikscenter og posthus ligger i gå afstand og ganske tæt på.

I marinaen er der flere grill-områder, ligesom der er en legeplads til børnene.

Nyborg Marina har naturligvis faciliteter som slæbested, mastekran, miljøstation, skibshandel og mindre værksteder.

En række klubber og foreninger har også til huse i marinaen, bl.a. sejlforeninger, motorbådsklubben, roklubben, dykkerklubben, småbådsklubben m.fl.